Akupunktur og ufrivillig barnløshed Af Qunhui Mao Akupunkturbehandlingen Akupunktur er en terapiform, der på det seneste har vundet betydeligt indpas som supplerende terapi til konventionel barnløshedsbehandling. Årsagen til den øgede interesse er ikke mindst offentliggørelsen af nyere svenske og tyske undersøgelser. Undersøgelser, som dels påviser en fysiologisk effekt af akupunkturbehandlingen, og dels peger i retning af, at man med akupunktur kan forhøje succesraten i forbindelse med IVF (reagensglasmetoden). Tallene fra et tysk forsøg viser en øgning fra 26,3% til 42,5% i antallet af registrerede graviditeter, når IVF-behandlingen suppleres med akupunktur. Disse tal er nu yderligere bekræftet gennem et forsøg på fertilitetsklinikken Trianglen i Danmark. Den metode, der har fået succes i forbindelse med IVF, går ud på, at man giver akupunktur lige før og efter ægoplægningen på fertilitetsklinikken. Den tyske metode er imidlertid kun en mulig akupunkturmetode blandt flere indenfor Kinesisk Akupunktur. I de sidste seks år har jeg behandlet flere end 2.000 ufrivilligt barnløse kvinder i Danmark i forbindelse med insemination, IVF, ICSI, og opnåelse af naturlig graviditet. Resultaterne har været opmuntrende. Min erfaring er, at hvis man behandler kvinder individuelt og tilrettelægger forløbet efter den enkeltes situation, forbedres resultatet. Hvis personen, der er i fertilitetsbehandling, har fået flere akupunkturbehandlinger forud for ægoplægningen, er det ikke nødvendigt at give akupunktur umiddelbart før og efter denne. Virkningen af akupunktur bevarer sin intensitet i mindst tre dage efter en behandling. Generelt anbefales det, at man får 3 - 4 akupunkturbehandlinger under nedregulering og hormonstimulering. Hvis man er over 35, eller har kendte gynækologiske problemer, eller hvis man har flere end 3 mislykkede forsøg med IVF eller ICSI bag sig og evt. responderer dårligt på hormoner, anbefaler jeg flere behandlinger. Med start så tidligt som muligt. Virkningen af akupunktur Forøger blodcirkulationen i livmoderen og forbedrer slimhinden, hvilket kan iagttages ved skanninger Integrerer udefrakommende hormoner med egne hormoner Forbedrer ovariernes funktion med hensyn til at producere æg af bedre kvalitet. Regulerer hormonerne med henblik på at producere et større antal follikler. Mindsker bivirkninger fra hormonindtag (såsom hovedpine, utilpashed, o.s.v) Afbalancerer kroppen og afspænder livmoderen Styrker immunforsvaret Forbedrer sædkvaliteten Mindsker risikoen for abort Akupunkturs begrænsning går, hvor kroppens begrænsning går. For det er kroppen, der skal udføre arbejdet, mens akupunkturs rolle er at stimulere den til det, hvis det kniber. Stimulation med akupunktur er ikke ensrettet, som det ses ved nervestimulation. Så på grund af akupunkturs regulerende egenskaber, er egentlige bivirkninger en sjældenhed. Der findes ikke særlige indrapporteringer angående bivirkninger. De få bivirkninger, der kan forekomme, er kort tids træthed, tørst, eller (sjældent) lokal blødning fra et punkt. Akupunktur har praktiseredes i tusindvis af år i Kina, og i dag ses akupunkturpraksis også i resten af verden Kinesisk Medicin og Vestlig Medicin Akupunktur hører til indenfor Kinesisk Medicins repertoire. Kinesisk Medicin er en sundhedsstrategi. Det betyder, at Kinesisk Medicin ikke konfronterer sygdommen, men har til formål at genoprette sundhedstilstanden i kroppen, så den ikke står forsvarsløs overfor sygdomme. Derfor danner Kinesisk Medicin og Vestlig Medicin tilsammen et hele, hvor hver af de to medicinske grene supplerer hinanden fortræffeligt. Vestlig Medicin identificerer og bekæmper bakterien i øjet - Kinesisk Medicin sætter fokus på, hvorfor netop det angrebne øje ikke var forsvarsdygtigt overfor et bakterieangreb. Derfor lægger Kinesisk Medicin stor vægt på betydningen af forkert kost og livsstil - samt følelsesmæssig ubalance - som årsager til ufrivillig barnløshed. Efterhånden som disse to måder at anskue menneskets sundhedsmæssige problematikker på, finder ud af at dele kompetencerne imellem sig og anerkende hinanden, vil vi efter min mening opleve et væsentligt fremskridt. Ikke mindst i vores selvforståelse. Den orientalske teori Kinesisk Medicin er blevet praktiseret i Kina i over 2000 år. Urter og akupunktur er blevet brugt i behandlingen af infertilitet med godt held. Alle disse behandlingsmetoder er udviklet ved "om igen"-metoden. Kort fortalt udspringer akupunktur af det orientalske verdensbillede, der tager sit udgangspunkt i Yin og Yang modellen. Yin og Yang repræsenterer de to modsatrettede poler, der tilsammen udgør helheden. Et eksempel er jordens tiltrækningskraft, centripetalkraften, som modvirkes af dens frastødningskraft, centrifugalkraften (bl. a. skabt af dens rotation). Mødet mellem disse to kræfter på Jordens overflade skaber et dynamisk hele, som vi genkender som de fysiske betingelser, vi lever under. Spændingen mellem disse modsatrettede kræfter, ser man i de orientalske videnskaber som oprindelsen til den vibrationelle energi, der betinger fænomenernes, herunder menneskets, eksistens. Meridianerne f. eks., som er de energikanaler, akupunkturpunkterne lokaliseres på, er lodrette energistrenge, der er ladet med forskellige kvaliteter af energi. Denne energi er i første omgang opdelt i to: den overvejende centrifugale energi (Yang), og den overvejende centripetale energi (Yin). Disse to er yderligere opdelt i beskaffenheder svarende til antallet af kroppens organer. De kompakte organer (lever, nyrer, m. fl.) er de centripetale, mens de hule organer (tarme, blærer, mavesæk) er mere centrifugale. Og så fremdeles.- Ønsker man i øvrigt at fordybe sig i den verdensbeskrivelse, der funderer sig på Yin og Yang-modellen, findes der talrige bøger om emnet, især på engelsk. Den vestlige teori Denne forklaringsmodel har vestlig lægevidenskab ikke umiddelbart taget til sig. Selvom den faktisk er blevet anvendt som inspirationskilde af mange vestlige fysikere, heriblandt Niels Bohr. Derfor har man i Vesten opstillet flere alternative hypoteser, der kunne forklare akupunkturs virkning. Disse gør bl. a. brug af nervesystemet i deres antagelser. Der består for tiden navnlig to teorier, der søger at forklare, hvorfor akupunktur virker. Den første er teorien om den neurohumerale mekanisme. Undersøgelser viser, at spinkle nåle indført i kroppen, stimulerer frigivelsen af mange forskellige kemikalier, som transmitterer informationer i hjernen og nervesystemet (hormoner og neurotransmittere). Denne neurohumerale vinkel har været nyttig for bestemmelsen af akupunkturs videnskabelige gyldighed, men det står klart, at den ikke kan forklare alle de virkninger, man kan iagttage ved akupunktur. På det seneste er begrebet "morfogenetisk singularitet" (læs mere på: www.acupuncture.com/acup/mech.htm) dukket op, hvilket bidrager til at forklare flere langlivede mysterier i udviklingsbiologi og akupunkturundersøgelser. I løbet af menneskets udvikling fra embryon (morfogenese), forekommer der organiserende centre (kaldet singularitetspunkter), og disse kontrollerer og dirigerer måden, hvorpå vores krop dannes. Dette menes at ske via variationer i kroppens bio-elektriske felt. Singularitetspunkter har meget tilfælles med akupunkturpunkter, og deres betydning ligger i, at de måske repræsenterer et kontrolsystem, der under evolutionen gik forud for alle andre fysiologiske systemer, inklusive nervesystemet. Akupunktur frembringer elektriske forandringer lokalt ved disse punkter og generelt i kroppen, og opnår derved vigtig regulerende og balancerende eller normaliserende funktion. Her følger nogle forsøgsresultater: 1) Akupunkturstimuli påvirker mekanoreceptorer med lave og høje tærskler i muskler og andet væv. Gennem stimulation af muskelafferenter i somatiske segmenter følgende innervationen af ovarier og uterus, menes det at de inhibitoriske systemer i rygraden aktiveres, resulterende i hæmning af det sympatiske outflow og smertekanaler, som forudsagt i "GATE CONTROL" teorien. Samtidig påvirkes interneuroner forbundet med højere kontrolsystemer, forårsagende frigivelse af ß-endorfiner via to forskellige systemer. Et system omfatter hypothalamus og neurone netværk, som projiceres til midthjerne- og hjernestamme-nuklei som til gengæld aktiverer to smerte- lindrende, nedadgående neurone kanaler: den serotoninergiske (5-HT) og (NA) systemerne. Der foreligger også indicier for, at det hypothalamiske ß-endorfinsystem har en central rolle i forandringer observeret i autonome funktioner efter akupunktur. Dette skyldes formentlig en hæmning af det vasomotoriske center (VMC), forårsagende et vedvarende fald i generel sympatisk tonus. I et andet system frigives ß-endorfiner i blodet fra hypothalamus via den anteriore hypofyse. Denne frigivelse reguleres af den kortikotropin-frigørende faktor (CRF). CRF fremmer frigørelsen af ß-endorfiner, adrenokortikotrofisk hormon (ACTH), og melanocyt-stimulerende hormon (MSH) i equimolare mængder, gennem stimulation af deres forløber, pro-opiomelanocortin (POMC)- syntesen. Disse hormoner udøver deres effekt i forskellige målorganer via blodbanen. Stress øger aktiviteten i Hypothalamus-hypofyse-adrenal (HPA) aksen og svækker reproduktive funktioner. 2) Kliniske undersøgelser viser, at akupunktur kan reducere høj livmoderarteriegennemløbs-impedans, så blodcirkulationen i livmoderen øges dramatisk. B ultralyd viser, at akupunktur kan fremme kvinders follikelmodning og ovulation. 3) Laboratorieforsøg viser, at nåle i rotter kan befordre follikel-udvikling, -modning, og ovulation; nåle i rotter kan øge LH og progesteronindholdet i eres blod, og 2-6 timer senere kulminerer LH i blodet.